Afbrokholms natur og rejseblog

Menu
  • forside
  • Destinationer
  • Bloggen
  • Populære blogs
    • En gaspejs er det natur-rigtige valg til ferieboligen
  • Bemærk: Alle artikler kan være sponsorerede
  • Om os
  • Kontakt
Menu

Rejser til Cypern: Det skal du se i Syd- og Nordcypern

Posted on marts 24, 2021marts 13, 2021 by admini

Cypern, den skønne ferieø, der ligger i Middelhavet cirka 100 km syd for Tyrkiets kyst, er en herlig perle, som helt bestemt er et besøg værd.

Cypern er delt i to, hvor de sydlige to tredjedele af øen ses som den ‘græske’ del, mens den nordlige tredjedel af øen har været tyrkisk område siden 1974.

Øens særprægede opdeling og historie gør, at du kan opleve noget helt unikt på denne middelhavsø: Verdens sidste delte hovedstad.

De græske cyprioter kalder hovedstaden for Nicosia, mens de tyrkiske siger Lefkosa. Hvad begge folkefærd dog er enige om er, at byen er det økonomiske, politiske og kulturelle centrum for øen. Ned gennem byen går grænsen ‘den grønne linje’, så hvis man ønsker at opleve begge sider af øen, så skal man huske passet.

Siden øen deler historie, findes der mange lighedstegn mellem de to dele, men der er dog alligevel unikke ting for begge sider.

Vilde æsler og spøgelser på Nordcypern

Nordcypern har hentet tydelig inspiration fra fastlandet Tyrkiet, og det ses både i madkulturen, basarerne og antallet af moskéer. Bevæg dig ned af de små snoede gader og oplev, hvordan lokalbefolkningen bor med børn og dyr i gaderne, den liflige duft fra restauranterne og den smukke arkitektur.

Besøg Selimiye Moskéen, som er Lefkosas mest kendte vartegn. Bygningen er en histirsk blanding af gotisk kirke og moské og giver et smukt og fascinerende indblik i arkitekturen tilbage fra det 13. århundrede. Moskéen er åben for besøgende undtagen under bønner og ceremonier.

En af de andre byer, man skal besøge på den nordlige del af Cypern, er Famagusta. Byen ligger lige på grænsen til syd, og det sætter sit præg. En del af byen er afspærret og en del af et militært område i dag og gik fra at være en livlig havneby til en spøgelsesby på få dage.

Er man ikke til spøgelser, men til mere livlige væsner, så kan man møde vilde æsler på Cyperns østlige punkt, som går under navnet Karpaz.

Natur og kultur på Cyperns sydlige del

Den sydlige del af Cypern byder også masser af oplevelser. Besøg byerne Limassol, Ayia Napa og Paphos; smukke kystbyer, som byder på ruiner og kultur, fest og farver.

Er du til natur frem for byliv, så tag op i Troodos-bjergene, besøg nogle af smukke vandfald, søer og grotter, det sydlige Cypern byder på, eller tag en svømmetur i Den Blå Lagune.

Cypern siges at have det reneste og klareste vand i hele Middelhavet, så en tur på stranden er helt sikkert et must for din rejse til Cypern.

Seneste indlæg

  • 3 gode grunde til at vælge et dansk rejsebureau
  • Rejser til Cypern: Det skal du se i Syd- og Nordcypern
  • Sådan kommer du i gang med at bygge dit sommerhus på fundablokke
  • Gør livet nemmere på festival i naturen – Vælg et Pop up telt
  • En uge i naturen på festival – Her er hvad man bør tage stilling til

Arkiver

  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • marts 2019
  • oktober 2016
  • juni 2016
  • maj 2016
  • april 2016
  • januar 2016

Bemærk: Alle artikler kan være sponsorerede

© 2021 Afbrokholms natur og rejseblog | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme