Merkur er den planet, der er nærmest Solen, og den kan derfor normalt være vanskelig at få øje på. Men nogle få gange i løbet af året er det muligt at se Merkur med det blotte øje, enten som morgenstjerne eller som aftenstjerne.
I efteråret 2018 ses Merkur længst øst (dvs ”til venste” for) Solen den 12. juli og 6. november. Disse dage går Merkur ned hhv. 1 timer og 30 min. efter solen, mens den står længst vest (dvs. ”til højre” for) Solen 1. august og 1. december, hvor den står op hhv. ca. 1 time 30 min og 2 timer før Solen.
Generelt gælder der, at når Merkur står vest for Solen, optræder planeten som morgenstjerne og kan ses på himlen kort tid før solopgang. Når Merkur derimod står øst for Solen, vil planenten optræde som aftenstjerne kort før solnedgang, – lige over den vestlige horisont.
Venus
Ved begyndelsen af året kunne Venus ikke ses, da den stod meget tæt på Solen.
Men i efteråret står Venus øst for Solen (”til venstre”), og den kan ses på vesthimlen som aftenstjerne efter Solens nedgang.
Den 1. august går Venus ned kl. ca. 22.25, mens solnegangen finder sted kl. ca. 21.15.
Den 11. september står Venus op kl. ca. 11.15, kulminerer kl. ca. 15.40 og går ned kl. ca. 20. Denne dag går Solen ned kl. ca. 19.30.
Den 1. september kan Venus iagttages på morgenhimlen. Planetern står op kl. ca.. 4.15, kulminerer kl. ca. 9.20 og går ned kl. ca. 14.25.
Den 1. september står Solen op kl. ca. 8.20, dvs ca.. 1 time før Venus kulminerer – på sydhimlen.
Venus er det kl.areste element på himlen (naturligvis bortset fra Solen og Månen).
Mars
I løbet af foråret 2018 har Mars bevæget sig jævnt østover fra stjernebilledet Vægten (først i januar) og gennem stjernebillederne Skorpionen, Ophiucus (Slangeholderen), Skytten og Stenbukken.
I løbet af juli måned og indtil slutningen af august bevæger Mars sig mod vest, når vi ser på bevægelsen fra Jorden. Resten af året bevæger Mars sig gennem flere forskellige stjernebilleder.
I begyndelsen af juli går Mars ned ved solnedgang.
Den 11. juli står Mars op kl. ca. 23.15, kulminerer kl. ca. 2.40 og går ned kl. ca. 6. Samme dag står Solen op kl. ca. 4.45.
I de følgende måneder går Mars ned tidligere og tidligere på natten; således går Mars den 21. december ned kl. ca. 23.30.
Mars er i opposition til Solen den 27. juli (i øvrigt samme dag, der er måneformørkelse og Månen er længst væk fra Jorden.
Mars bane set fra Jorden er karakteriseret ved, at man kan opleve ”en retrograde bevægelse”, dvs bevægelse i den modsatte retning (af det ”normale”). Den retograde bevægelse begyndte midt i april. Det betyder at planeten bevæger sig ”baglæns” i forhold til den ”normale” fremadgående bevægelse i forhold til Solen.
Note vedr. Ophiuchus, Slangeholderen: Jorden har rykket sig i forhold til solen, siden man, for 3.000 år siden, fordelte de 12 stjernetegn på årets 12 perioder. Derfor er der et 13. stjernebillede, der har placeret sig i solens bane, og der er skabt et mel-lemrum på flere dage, hvilket giver plads til et ekstra stjernetegn – nemlig Slange-holderen. Denne ændring er dog ikke officiel, men blot en afspejling af solen, jorden og stjernernes placering i forhold til for 3.000 år siden.
Citat fra Wikipedia (gengivelser fra dette værk skal som bekendt altid tages med mange forbehold).
Jupiter
Fra slutningen af 2017 og indtil efteråret 2018 står Jupiter i Stjernebilledet Vægten.
I august måned går Jupiter ned omkring midnat og fra slutningen af november og året ud går Jupiter ned ved solopgang og står igen op ved solopgang.
Da Jupiter således står på himlen samtidig med Solen, kan planeten ikke ses.
Den 21. august går Jupiter ned kl. ca., 22.30. Solnedgangen er kl. ca. 20.30.
Den 1. november står Jupiter op kl. ca. 9.10 og går ned kl. ca.. 17.15, mens solopgangn er kl. ca. 7.20 og solnedgangen er kl. ca. 16.30.
Den 21 december står Jupiter op kl. ca. 7 og Solen kl. ca. 8.40.
I øvrigt er en 21. december solhverv (kl. 23.23) og det er samtidig årets korteste dag.
Saturn
Hele året 2018 befinder Saturn sig i stjernebilledet Skytten.
I juli måned går Saturn ned omkring solopganen.
Den 21. juli står Saturn op kl. ca.. 20, kulminerer kl. ca.. 23.30 og går ned kl. ca.. 3.10. Solen står op kl. ca.. 5. Saturn kan således ses natten igennem.
Den 1. september står planeten op kl. ca.. 11.40, kulminerer kl. ca.. 15.10 og går ned kl. ca. 18.45.
Da Saturn i efteråret går ned lidt efter solnegangen, kan den ses på vesthimlen lidt efter solnedgangen, – og lavt på vesthimlen.
Tidsangivelser:
Bemærk, at alle tiderne er opgivet som Dansk Standardtid (Mellemeuropæisk Tid). Når sommertid er gæl-dende, er tiderne angivet i dansk sommertid.
Sommertiden begyndte søndag den 25. marts kl. 02:00 og slutter søndag den 28. oktober kl. 03:00.
Når sommertiden begynder stilles urene 1 time frem, og når sommertiden ophører, stilles urene 1 time tilbage.
For den gode ordens skyld: Perioden uden sommertid kaldes Dansk Normaltid. (Ikke noget med vintertid eller andre tilsvarende poppede påfund).
Formørkelser:
I løbet af året 2018 finder tre partielle solformørkelser sted.
Nemlig 15. februar, 13. juli og 11. august.
Ingen af disse formørkelser kan iagttages fra Danmark.
Formørkelsen den 15. februar kunne ses i området fra den sydligste del af Sydamerika og Antarktis.
Formørkelsen den13. juli kan ses i området mellem Australien og Antarktis.
Formørkelsen den 1. august kan ses i området fra den nordøstlige del af Asien til Canada.
Der finder også et par måneformørkelser sted.
Den 31. januar var der en total måneformørkelse, der kunne ses fra Danmark, – dog kun den afsluttende penumbrale fase (se nedenfor).
Den 27.-28. juli er der en total måneformørkelse, der kan observeres fra Danmark.
Når Månen står op kl. 21.19 er den indledende partielle fase i gang.
Kl. 21.29 begynder den totale fase.
Kl. 22.21 kulminerer formørkelsen.
Kl. 23.13 slutter den totale fase.
(Ved en penumbral formørkelse er Månen kun inde i Jordens halvskygge, og Månen vil således hele tiden være belyst af Solen, i modsætning til situationen, hvor Månen er inde i Jordens kerneskygge. Dvs. det kan næppe kaldes et spektakulært fænomen).
Flere danske observatorier og Science-Museer holder åbent denne fuldmåneaften. Blodmåneaften.
Desuden har Stenomuseet sammen med Tycho Brahe Planetarium, Kroppedal Museum og Brorfelde Observatorium en profil på Facebook ”Måneformørkelse i Danmark”, hvor der vil komme flere interessante informationer (har man lovet).
Ved observationer: Husk de sædvanlige personlige beskyttelsesforanstaltninger ved observation af Solen.
Stjerneskud: Hver nat med kl.art vejr kan der iagttages stjerneskud. Men på visse tider af året kan der ses flere end sædvaligt: 3. 4. januar (Kvadrantiderne), 22. april (Lyriderne), 12. august (Perseiderne), 21. oktober (Orioniderne) og 13. december (Geminiderne).
Anden nyttig viden (eller ligegyldig info):
Året 2018 er
- det 501. år efter reformationen,
- det 6731. år i den julianske periode;
- 78 .år efter vor allernådigste Dronning Margrethe den Andens fødsel,
- 16. år efter Felix Henrik Valdemar Christians fødsel og
- det 169. år efter Danmarks grundlov (dog 335 år efter Kong Christian den Femtes Danske Lov).
- Den islamiske kalender består et år af 12 måneder, og en måned regnes fra nymåne til den efterfølgende nymåne. Kalenderen er derfor en månekalender, og udgangspunktet er profetens udvandring fra Mekka til Medina i 622 e.kr.
- I den islamiske kalender begynder det nye år (nytår) den 11. september 2018, og på denne dag indledes det islamiske år 1440.
- I den russisk-ortodokse kalender falder juledag i 2018 den 7. januar 2018 og påskedag falder 8. april 2018.
- 482. år efter indførelsen af reformationen i Danmark (hvor en af denne artikels forfatters x-oldefædre var en meget central person).
Jævndøgn:
Det er de dage hvor Solen (set fra Jorden) midtvejs mellem det sydligste og nordligste punkt i sin bane (ekl.iptika) krydser himlens ækvator.
Forårsjævndøgn faldt i 2018 mandag den 20. marts kl. 12.15. Første fuldmåne efter forårsjævndøgn var lørdag 31. marts kl. 14.37. Altså: Påskedag faldt derfor søndag den 1. april, og hvor der i kirken prædikes over Jesu Kristi opstandelse, Matthæus kap. 28, vers 1-8.
Sommersolhverv er det tidspunkt på året, hvor Solen når sin største højde over horisonten midt på dagen. Det er i 2018 torsdag den 21. juni kl. 12.07.
Efterårsjævndøgn falder i år fredag den 23. september kl. 3.54.
Den 23. september bærer navnet Linus. Dagen er formentligt opkaldt efter Pave Linus, der døde i året 79. Han beskrives som den 2. pave i den kristne kirke i Rom. (Den første var som bekendt apostlen Peter).
Vintersolhverv er det tidspunkt på året hvor Solen når sin laveste højde over horisonten. I 2018 er det fredag den 21. december kl. 23.23.
Nyttige koordinater:
Koordinaterne for målepunktet ved Skive gamle Kirke (den hvide). Bredde: 56o33’54’’ Nord, længde: 9o1’19’’ Øst.
Fakta i øvrigt:
- Jorden er i 2018 nærmest Solen onsdag den 3. januar og fjernest Solen mandag den 6. juli.
- Hundedagene begynder lørdag den 22. juli og slutter onsdag den 23. august
- Den 1. april er der ved Thorsminde højvande kl. 3.04 (- hvis det skulle have interesse. Og hvis ikke, er der alligevel højvande det angivne tidspunkt)
- Ved du, at USA har 5 tidszoner, Rusland 6 tidszoner mens Kina opererer med blot 1 tidszone.
- I Vorbasse er der hestemarked 19. – 21. juli.
- Jagt på skovsneppen indledes den 1. oktober.
- Jagt på kvikanden indledes en måned tidligere, nemlig den 1. september.
- At denne tekst består af 10863 karakterer og 1835 nøje udvalgte ord.
Redaktionen af denne tekst afsluttet 23. juni 2018, som er den 174. dag i året efter den gregorianske kalender, og hvor der er 191 dage tilbage af året.
Det var i øvrigt denne dag i 1683 Kjøbenhavns Bagerlaug blev stiftet.
Middeltemperaturen (30 års-perioden 1961-1990) denne dag er ved Karup 14,50
- Den 11 juli 1982 vinder Italien VM i fodbold ved i finalen at slå Vesttyskland med 3-1 (vist en ret ligegyldig information).
- Den 1. august 1498 ankom Christoffer Columbus til Venezuela.
- Den 17. august 1786 fødtes den amerikanske politiker og pelsjæger Davy Crockett.
- Den 21. september 1929 blev venstres landsorganisation stiftet.
- Den 3. oktober 1972 meddelte statsminister Jens Otto Krag, at han trækker sig fra dansk politik.
- Den 31. oktober 1517 opslår Martin Luther sine 91 teser mod pavekirken på kirkedøren i Wittenburg.
- Den 12. november 1720 blev Tordenskjold (Peter Vessel) dræbt i en duel med Jacob Stäel von Holstein, – blot 29 år gammel.
- Den 23 december 1888 skærer Vincent van Gogh sit ene øre af.
- Den 27. december 1571 blev Johannes Kepler født.