Hvis din næste udlandsrejse skal byde på smuk natur, eksotisk mad, varme og gæstfri mennesker, så skal du overveje at besøge Sri Lanka. Der findes en stor rejseblog om Sri Lanka, hvor du kan få masser af inspiration til oplevelser for alle dine sanser. Tag hele familien med og skab ferieminder for livet på Sri Lanka.
Smag på Sri Lanka
Madkulturen på Sri Lanka domineres af varme eksotiske krydderier og masser af spændende grøntsager. Øens historie kommer til udtryk i maden, som har taget inspiration til sig fra omrejsende og tilrejsende fra nær og fjern. Sri Lanka er desuden særlig kendt for te-dyrkning, og der er masser af steder, hvor du kan se de imponerende te-plantager og selvfølgelig smage på den berømte Ceylon-te.
Du kan komme helt tæt på lokalbefolkningen og opleve traditionelle måder at tilberede maden over åben ild. På den måde får du lokaloplevelsen helt ind under huden, og du kan tage både minderne og smagene med dig hjem.
Smagen af Sri Lanka gør sig allerbedst under åben himmel, i skyggen under et træ. Maden spises desuden bedst med fingrene, så får du den helt autentiske oplevelse. Glem ikke at købe de spændende krydderier med hjem, så du kan genopleve minderne igen og igen hjemme i dit eget køkken.
Se og føl Sri Lanka
Sri Lanka har den smukkeste natur. Øen er frodig og grøn, og der er masser af muligheder for vandreture i både skov og bjerge. Badestrandene er desuden i særklasse, med ubeskrivelig skønhed og rig mulighed for både afslapning og spændende aktiviteter. Flere strande har gode forhold for surfere, og mange steder kan du udforske livet under vandet med snorkel eller dykkerflaske. Du kan selvfølgelig også bare dase i sandet og få feriekuløren helt på plads.
Også kulturlivet på Sri Lanka er særdeles rigt. Med en varm og gæstfri befolkning, er det let at opleve kultur og traditioner på nært hold. Derudover kan du udforske gamle forter og ruiner og få et glimt af øens historie. Der er noget for enhver smag og for hele familien, så tøv ikke med planlægningen af drømmerejsen til Sri Lanka. Når alle sanser aktiveres og tages i brug, får du oplevelser og minder for livet.