Rejselystne personer har det med at bruge alle deres vågne timer på at tænke på den næste rejse eller oplevelse. Hvad end de drømmer om en skiferie, en storbysferie, en kulturel ferie, en safaritur eller måske bare et par dage ved Vesterhavet, så kan de ikke lade være med at tænke på det.
Hvis det stod til dem, var de altid på farten – ude at opleve den store vide verden. Desværre koster sådan noget penge, og derfor tvinges de til at gå herhjemme med et arbejde og en almindelig hverdag. Men husk at minde dem om, at det er netop hverdagen, der gør det til en ekstra fed oplevelse at komme ud og rejse. Man kommer væk fra det vante, og oplever andre kulturer, andre vejrforhold, anderledes mad, og så videre.
Men hvad giver man til en person, hvis største ønske er at komme ud og opleve verden igen? Det er nok ikke her, at en SONOS-højtaler, en IKEA-reol eller en sofapude falder bedst i jord. Derfor har vi lavet en kort liste over gaveidéer til rejselystne personer.
Hvad giver man til personen, der elsker at rejse?
Som nævnt ovenfor, er der nogle helt specielle ting, som rejselystne personer, elsker at få i gave. For mange er det oplevelsesgaver, fordi de giver dem mulighed for at komme ud at rejse eller opleve noget nyt. Samtidig, er diverse rejsegrej også ofte en rigtig god vej at gå. Det er blot vigtigt, at du husker på, hvilken type personen er. Der er nemlig mange forskellige typer af rejselystne personer:
- Dem der elsker adventure og adrenalin
- Dem der foretrækker backpacking og hostels over hoteller og lækre restauranter
- Dem der helst rejser med kuffert til asfalterede steder med butikker og god mulighed for komfortabel transport
- Dem der elsker at vandre i naturen med campinggrej på ryggen
Til førstnævnte kan en oplevelsesgave som faldskærmsudspring, tandemspring, skydiving, helikoptertur, eller lignende være oplagte.
Til backpackeren kan en smart kodelås eller en rygsæk være den helt rigtige gave, mens en kvalitetskuffert er mere brugbar til storbysferier.
Og til personen, der elsker at drage ud i den uberørte natur, og bare være sig selv helt uden trafik, støj og larm. Ja der er alverdens campinggrej den helt rette gave. Det kan være alt fra en termoflaske til et letvægtstelt.
Og til alle de andre rejselystne personer, som ikke lige passer ind i nogle af ovenstående stereotyper. Ja, der går man aldrig galt i byen med en oplevelsesgave – hvad end det er vinsmagning i Frankrig, et spaophold eller en tur i en luftballon.