Sziget festival, Budapest, 10-15 august
De kalder det ’the island of freedom’ og lover, at den er fyldt med musik, kultur, kærlighed og frihed. Hvis det er sandt, så er der vist ingen tvivl om, at det er et besøg værd. Line uppet byder blandt andet på navne som Justin Bieber, Calvin Harris, Dua Lipa og Lewis Capaldi.
Budapest ligger kun 16 timers kørsel fra Danmark, så hvorfor ikke samle en gruppe af dine venner, leje en bus og starte festivalen allerede hjemmefra med fuld fart på både bus og musik?
Ultra Europe, Split i Kroatien, 8-10 juli
Sommer, sol, musik og strand? What is not to like!
Ultra festival i Split i Kroatien har alt det – og mere til. Og så er line up ret vildt, hvis du er til elektronisk musik, for eksempel kommer Tiesto, Hardwell, Steve Aoki, Afrojack og Above and Beyond. Billederne fra Ultra viser farverige mennesker oftest med glimmer i hele hovedet og iført badetøj.
Du kan enten vælge bare at købe billetten, eller du kan købe en hel pakke både med rejse og hotel – alt efter, hvor meget luksus du har lyst til.
Exit festival, Novi Sad I Serbien, 7-10 juli
Deres motto er ’Together always’ og festivalen opstod i 2000 som et studenteroprør i kampen for demokrati og frihed. Med andre ord et virkelig stærkt og befriende fundament for en festival fuld af god energi og ungdommelig tro på en bedre verden. Her kan du opleve alt fra Nick Cave and the bad seeds til Iggy Azalea.
Du skal dog nok ikke regne med, at du på turen hjem fra festivallen har lyst til andet end at sove, så du kan med fordel overveje at leje en minibus med chauffør til at fragte dig og dine festival venner. Efter sådan et par dage på festival, så lyder det nok ret lokkende bare at kunne lukke øjnene og lade sig transportere uden at skulle røre en finger selv.
Burning man, Nevada, USA 28. august til 5. september
Har du mod på at tage lidt længere for en uforglemmelig festival oplevelse, så bør Burning Man stå højt på din liste! Den foregår i Nevada-ørkenen, og du vil uden tvivl komme til at møde nogle af de vildeste, mest mærkelige, seje og fascinerende mennesker lige præcis her.
Festivalen varer en hel uge og festivalen bygger på 10 principper som reflekterer kulturen, der er at finde blandt menneskerne her. Det er blandt andet principper som Radical inclusion, radical self-expression, Leaving No Trace og communal effort.
Her er det ikke nødvendigvis de forskellige kunstnere der er i fokus, men mere festivallen og oplevelsen du deler med menneskerne omkring dig som en helhed.