Hvis du og din familie er forhindrede i at krydse landegrænser og rejse ud i verden for at udforske, opleve og holde ferie, og hvis I ikke engang kan tage på tur i Danmark, så må I være kreative og tænke ud af boksen. Men I kan faktisk sagtens skabe oplevelser, hygge og feriestemning i hjemlige omgivelser. Med det for øje kan det give mening at skabe mere plads – i form af flere kvadratmeter – I kan boltre jer på. Og til det formål er en hems oplagt.
Få foretaget statisk beregning af tagspær
En hems er en afsats i højloftede rum eller i rum, som går til kip, hvor en trappestige fører derop. Der kan børn smutte op, når de har lyst til at være i fred. Det kan være deres sted, hvor de kan udfolde sig. Men i og med afsatsen er åben og uden døre, så kan forældrene følge med i, hvad der foregår.
At bygge en hems kræver måske en ombygning af taget i jeres hus. Det er nemlig spæret – altså skelettet i en tagkonstruktion – som giver plads til hemsen. Inden I kan gå i gang med byggeprojektet, skal der foretages en vurdering af den nuværende tagkonstruktion og en statisk beregning af spær. Det er fuldstændig afgørende, at spærkonstruktionen er holdbar – at spæret er solidt og stabilt, så den hems, som bygges, kan bære.