Har du en plan eller et ønske om at købe nye smykker til dig selv eller i gave til andre, når du er på ferie, får du lige her et par gode tips, som du kan tage med dig, når du skal på udkig efter nye smykker til din egen samling, eller som du kan give til dem, du holder af, når du kommer hjem til Danmark igen.
Undgå at betale for meget
For det første er det en rigtig god idé ikke at betale for mange penge for dine smykker, når du er i udlandet. Det kommer naturligvis også an på, hvor du vælger at købe dem. Skal du til London og vælger at købe dine smykker i en guldsmed omkring Oxford Street, skal du nok ikke være så bekymret. Men er du på et marked i de sydlige eller østlige egne, kan du meget hurtigt ende med at betale alt for meget, i forhold til hvad du får med dig hjem.
Er det for godt til at være sandt?
Så er det også vigtigt at være på vagt overfor, om det nu også er for godt til at være sandt. For sandheden er jo bare, at du, selvom sælgeren insisterer på det, umuligt kan få en halskæde eller armbånd af 24 karat guld for 10 euro. Så det er meget vigtigt, især hvis du vælger at købe dine smykker sydpå eller på markeder, at du har antennerne klar og ikke bare hopper på hvad som helst, som sælgerne fortæller dig. For de vil som regel bare gøre alt for at få solgt dig et smykke, og hvis det så er, at det fx er ægte guld, selvom det ikke er det, holder det dem ikke tilbage.
Har du styr på dine allergier?
Så kan det også være en rigtig god idé at have styr på dine allergier, når du skal i gang med at købe smykker på din ferie. Det ville jo være ærgerligt at købe et smykke, bruge det på din ferie, og så ende ud med at få et alvorligt udslæt eller andre gener, fordi der er noget i smykket, som du ikke kan tåle. Har du fx nikkelallergi, er det jo meget vigtigt, at du ikke ender med at købe et smykke med nikkel i. Det skal du være opmærksom på.
Husk at du ikke bare lige sådan kan få pengene tilbage
Sidst, men ikke mindst, er det også meget vigtigt at huske dig på, at du ikke bare lige sådan kan få dine penge retur, hvis du fx vælger at købe dine smykker på et marked i Tyrkiet, Grækenland, Spanien, Thailand eller hvor du nu skal hen. Så køber du fx smykker som gave til andre, skal du være opmærksom på, at det ikke bare lige kan returneres eller byttes. Det er også en af grundene til ikke at betale for meget for smykker købt i udlandet, da du ikke har så meget at gøre, hvis det ikke passer, går i stykker eller lignende.