3 tips til dig der skal på vandreferie første gang
Skal du snart på vandreferie i naturen for første gang, og vil du gerne være sikker på at få en rigtig god tur, kan du med fordel læse med her.
Vi hjælper dig med at blive klædt godt på til din første vandreferie, så du kan være sikker på at ende med en god oplevelse, når du kommer hjem igen.
Tager du på vandreferie, behøver du ikke engang at betale for flyrejser, da du nemt kan finde gode vandreruter i dit eget land, hvis du har lyst til det.
Gå dine vandrestøvler til på forhånd
For det første kan det være smart at gå dine vandrestøvler til på forhånd, så du ikke træder dine første skridt i dem, når du er kommet afsted på din ferie.
Et par vandrestøvler skal gerne gås til på forhånd, da det kan være hårdt for fødderne i de første mange kilometer i et par nye vandrestøvler. Og går du dem til på forhånd, slipper du for mange af disse skavanker og den lange tilvænningsperiode på selve vandreturen.
Og så bør du ikke gå ned på kvalitet af vandrestøvler. Køb gerne så god en kvalitet som mulig.
Træn op til din vandreferie
Så kan det også være rigtig godt for dig at træne op til din vandreferie. Der er mange, der undervurderer det at vandre, og mange tænker, at det da bare lige er noget, man gør.
Men skal du på en længere vandreferie på måske flere hundrede kilometer, vil du i den grad blive presset, hvis du ikke har trænet bare en lille smule op til turen. Er du i perfekt form i forvejen, er det nok ikke det store problem for dig, men har du aldrig vandret før og er motion nyt for dig, er det vigtigt med træning op til turen.
Husk at pakke det rette udstyr
Og så skal du altid sørge for at pakke det rette udstyr, når du skal på vandreferie. Du kan finde mange gode pakkelister på både dansk og engelsk online, så du kan få inspiration til, hvad der skal pakkes til sådan en tur.
Det kan blandt andet være ting som gode vandrestøvler, vabelplastre, CamelBak eller hvad der nu ellers er brug for på turen. Det er en kunst at pakke rigtigt uden at pakke for meget, da du jo heller ikke skal have alt for meget på ryggen undervejs.